iconfinder_palm_tree_70875.png

Hej

Velkommen til vores blog, hvor vi fortæller om vores oplevelser i bestræbelserne på at etablere en anderledes tilværelse under varmere himmelstrøg i Den Dominikanske Republik.

Jagten på et stempel

Jagten på et stempel

I dag er en speciel dag.

Efter omkring ti måneders dialog med en dominikansk bank og otte måneders forløb med vores lokale advokat, har vi fået stemplet og underskrevet, hvad der håbentlig er det sidste papir, for at banken kan tage stilling til om, og med hvor meget, de vil finansiere vores hotelkøb.

Vi fik oprettet vores Dominikanske selskab i december med alle krævede stempler og underskrifter, hvilket vi fik sendt afsted til banken. Da vi så rykkede for status to-tre uger efter, manglede de at få underskrevet og stemplet en bankformular, hvilket de måske godt kunne have sendt lidt tidligere, så det kunne blive ordnet sideløbende.

Formularen er fire sider på spansk, så den røg afsted til vores advokat, for lige at få tjekket hvad vi skrev under på, samt en forespørgsel på, hvad det var for et stempel. Et hurtigt svar fra vores advokat lød på, at formularen var fin og at det var vores selskab stempel der skulle bruges, hvilket hun havde bestilt og villa have om 24 timer.

Efter en ugestid havde hun så stemplet og kunne sende os en stemplet formular, som vi kan skrive under og sende til banken.

Det er hermed gjort, så venter vi spændt på banken igen. Måske kommer der flere forespørgsler, måske afviser de os, måske godkender de os eller måske står pengene pludselig på en konto….

Time will tell!

"Sorry, the hotel is no longer for sale"...

"Sorry, the hotel is no longer for sale"...