iconfinder_palm_tree_70875.png

Hej

Velkommen til vores blog, hvor vi fortæller om vores oplevelser i bestræbelserne på at etablere en anderledes tilværelse under varmere himmelstrøg i Den Dominikanske Republik.

"Sorry, the hotel is no longer for sale"...

"Sorry, the hotel is no longer for sale"...

Vores drøm om at skabe et liv, som hotelejere, under varme himmelstrøg, blev for alvor konkretiseret, da vi i april 2018, så at Hotel Catalina var til salg. Det lå tæt på det hus vi boede i, da vi var i Den Dominikanske Republik en måned i 2015.

Vi fik hurtigt skaffet papirer, der gav indsigt i forretningen og tog på baggrund af det ud for at se på stedet og mødes med banker og entreprenører i maj. Det så godt ud og vi regnede videre samtidig med, at vi begyndte proces med bank og fik tilbud fra entreprenøren. Det førte alt sammen til, at vi gav et tilbud i august, som de accepterede, men vi kunne ikke blive enige om overtagelsedato, så det strandede lidt der.

I mellemtiden arbejde vi videre med at få etableret et Dominikansk selskab og prøve at forstå hvad banken havde behov for for at kunne hjælpe os. De forgangne måneder, havde for alvor tændt drømmen, men vi havde også erfaret, at det er svært at lykkedes med ting i et land, hvor man ikke kender forretningskulturen og prøver at køre alting på mail og WhatsApp. Så primo oktober besluttede vi os for at tage springet -uanset om det ville lykkedes med Hotel Catalina.

Den beslutning blev vi glade for, da dialogen med Hotel Catalina tog en uventet drejning i midt februar 2019. Sideløbende med at vi var i dialog med ejerne af Hotel Catalina, havde vi fået etableret vores Dominikanske selskab og tingene skred fremad med banken, så alt gik i den rigtige retning. Det ændrede sig, da vi til vores overraskelse fik en besked fra vores mægler om, at de ville tage hotellet af markedet, hvis de ikke fik et endeligt tilbud fra os inden udgangen af februar.

Selvom tingene ikke var helt på plads med banken, følte vi, at vi på de to uger godt kunne have et tilbud klar. Så langt nåede vi ikke, for blot fem dage efter den første melding kom der en ny melding om, at de nu havde besluttet at tage hotellet af markedet. Shit - hvad fanden gør vi så? Vi besluttede at lade som om, vi ikke havde fået den besked og skyndte os at sende et bud afsted. Det hjalp dog ikke noget og de kom tilbage med en endelig melding om, at vi ikke skulle bruge flere kræfter og penge på det og de nu tog det af markedet og at de selv ville gå i gang med at renovere det.

Det var noget af en overraskelse og vi har brugt mange timer på at regne, forberede os, tænke på det, tale om det , drømme om det osv., men heldigvis havde vi også besluttet, at det ikke var Catalina der var drømmen, så vi kom hurtigt videre og har nu to-tre andre muligheder, som vi glæder os til at komme ud og kigge nærmere på.

Vi har lært meget af processen og er kommet langt med vores forberedelser, så det har bestemt ikke være forgæves kræfter og vi føler os meget bedre rustet til at starte en ny købsproces.

Huset solgt!

Huset solgt!

Jagten på et stempel

Jagten på et stempel