iconfinder_palm_tree_70875.png

Hej

Velkommen til vores blog, hvor vi fortæller om vores oplevelser i bestræbelserne på at etablere en anderledes tilværelse under varmere himmelstrøg i Den Dominikanske Republik.

7 uger henne...

7 uger henne...

Da vi var på Den Dominikanske Republik i 2015 med August på 5 mdr og Anna der var 4,5, sagde jeg til Thomas, at her gad jeg godt sidde med en stor Pina Colada i hånden og se solnedgangen på stranden den dag jeg fylder 40 år! Så niver mig stadig lidt i armen over det rent faktisk er en realitet på lørdag.

Jeg løb langs stranden i morges kl. 06 i solopgangen og tænkte at jeg er verdens heldigste senorita lige nu. 40 år på lørdag og vi er her fandme!!! Det går godt. Vi trives. Vores børn er glade. Thomas og jeg er glade. Skolen går godt. Vi har gang i budrunde på et fantastisk bungalow hotel. Frihed til at gøre hvad vi vil. Det er jo helt sindssygt at tænke på. Vi tog beslutningen og flyttede. Vi har været her i hele 7 uger nu, og smiler stadig hver morgen vi vågner. Det er jo skole hverdag men det tager altså ikke så lang tid at smøre solcreme på og hoppe i shorts og tank tops:-) Ikke termodragter, sokker og sweatere. Det er en kæmpe forskel - siger det bare!

Det tog cirka 5 uger for os at komme heeeeeelt ned i gear, slække lidt på de faste spisetider og “kom nu unger for vi skal” ….! Vi skal ikke en skid andet end bare at være sammen. Og det er vi!

Børnene afleveres kl 08 og hentes kl 13.25 hver dag. Så vi er meget sammen allesammen og det er helt nyt jo. Normalt afleverede vi kl 07.45 og hentede igen kl 16.00. Alle trætte og havde en tendens til at sidde indenfor og se TV, for haven var altid lidt for kold og våd til leg. Nu? Nu spiser vi frokost sammen hver dag, bader, spiller, køre på scooterture og hygger.

Thomas og jeg griner lidt nogle gange af vi fandme også kan få helt stres af konstant at være sammen med ungerne. Konstant vride våd badetøj og samle håndklæder op fra gulvet.. Men, det er vist kun et first world problem:-)

Vi har booket hotel fra fredag til søndag i hovedstaden Santo Domingo.

Så 40 års-roadtrip starter i morgen tidlig med en 2 timers køretur. Vi har en misson om at købe en bil i Santo Domingo, så vi skal forbi en del forhandlere. Herefter står den på shopping, mad og drinks og fejre at min 40 års fødselsdag bliver fejret lige præcis som min drøm havde spået.

Hip hip hurra…

Bilkøb

Bilkøb

Hvad sker der med hotellet?

Hvad sker der med hotellet?