iconfinder_palm_tree_70875.png

Hej

Velkommen til vores blog, hvor vi fortæller om vores oplevelser i bestræbelserne på at etablere en anderledes tilværelse under varmere himmelstrøg i Den Dominikanske Republik.

Artikel i Markedsføring

Artikel i Markedsføring

I forlængelse af vores beslutning og udmelding om at rejse, lavede vi et interview med Markedsføring. Det blev lavet efter ca. fire uger, så noget af indholdet kan også findes i vores andre blogindlæg.

Nedenstående følger det fulde interview.

Fra københavnsk reklamedirektør til hotelejer i Caribien

Den tidligere NORD DDB-direktør Thomas Erichsen og hans hustru Malene forelskede sig i tanken om et nyt og anderledes liv på den anden side af kloden – og tog springet. I dag bor familien i Den Dominikanske Republik, hvor planen er at overtage og drive et lille hotel. Her fortæller han om beslutningen.

Af Susanne Ingemann - sit@markedsforing.dk

De fleste kan sikkert genkende det: Man taler og drømmer om et nyt liv i et andet land - måske inspireret af sol og palmestrande i Thailand eller akkompagneret af lavendelduft og cikader på en aftenlun café i Provence.

Men de færreste gør det. Vi rejser i stedet hjem fra ferien og luller os trygt ind i arbejde, skole, børnehave, madpakker, S-tog, indkøb og bilkø på motorvejen – bedre kendt som hverdagens trummerum.

Men for Thomas Erichsen, tidligere NORD DDB-direktør, og hans hustru Malene, tidligere projektleder på Wibroe, Duckert & Partners, er det ikke blevet ved drømmen.

I starten af året solgte de deres hus, bil og de fleste af deres ejendele, sagde deres respektive job op og meldte børnene, Anna og August ud af henholdsvis skole og børnehave for at starte et nyt liv - som hotelejere i Caribien.

Og søndag den 31. marts lettede de fra Københavns Lufthavn i Kastrup med kurs mod Den Dominikanske Republik. Uden returbilletter.

Midt på Storebæltsbroen

Tankerne om eventyret og en helt anden tilværelse i et andet land havde reelt ulmet i en årrække, og undervejs havde der været flere konkrete planer på bordet, men først i efteråret 2018 blev den endelige beslutning taget.

På trods af, at hverken bolig, hotelkøb eller andet praktisk var på plads endnu.

- En weekend sidst i september, hvor jeg er på vej hjem fra sommerhus med børnene, slår det mig pludselig midt på Storebæltsbroen. Hvorfor tager vi ikke bare afsted? Hvorfor skal alt være på plads inden? Hvad er det der stopper os? Hvad er risikoen egentlig?

- Jeg tror, det var midt i vasketøjet samme aften, at jeg foreslog min kone, at vi bare tog afsted. Selvom idéen var lidt vild, havde vi jo talt rigtig meget om det. Så hun var med på idéen med det samme.

Parret tyggede dog lige på det et par uger mere.

- Men i efterårsferien 2018 sagde jeg op, og vi satte huset til salg. Beslutningen var taget. Vi skulle afsted uden helt at vide, hvad vi skulle leve af, og hvor vi skulle bo.

Hvad gjorde I den aften, beslutningen var taget?

- Vi fejrede det med en flaske champagne - og har drukket en del bobler lige siden.

Fordi det føltes rigtigt

Der er langt fra at være bureaudirektør i København til at være hotelejer i Den Dominikanske Republik – så det store spørgsmål er jo selvfølgelig: Hvorfor?

- Vi har begge været privilegerede med gode job, vi har været glade for, så det handlede ikke om at komme væk fra vores hverdag. Tværtimod.

- Men jeg har været marketingchef i Tivoli og efterfølgende direktør på DDB, så personligt havde jeg en følelse af, at jeg fagligt havde opnået meget af det, jeg gerne ville.

- Desuden har vi begge rundet de 40, og med den alder, børnene har, føltes det som et godt tidspunkt at prøve at opleve et helt andet liv og en helt anden karriere.

Hvad var det sværeste for jer i beslutningsprocessen?

- Det har nok været usikkerheden om, hvorvidt børnene ville trives. De skal gå i en lille international skole og institution, hvor de er de eneste blonde, og der tales primært spansk og sekundært engelsk.

- Omvendt er der kortere skoledage, og en del af drømmen har også været at få mere tid med dem. Og så har det da også fyldt en del at skulle væk fra familie og venner. Men vi kunne mærke, at tidspunktet var rigtigt, og at vi virkelig ville det.

Længe undervejs

De første tanker om det, der i dag betyder, at familien Erichsen har adresse i byen Las Terrenas i Den Dominikanske Republik, opstod tilbage 2012.

- Det var på vores bryllupsrejse til Mexico i 2012, hvor vi boede på et lille familieejet hotel. Her begyndte vi, som mange andre sikkert også gør, at tale om, hvordan det kunne være at have sådan et sted - og bo der, fortæller Thomas Erichsen og fortsætter:

- Efterfølgende kom vi en del på Mallorca, hvor vi også talte om, hvorvidt man kunne starte en forretning der. Det førte til lidt indledende research og nogle ideer, men aldrig mere end det.

Et par år senere blev hoteldrømmen mere konkret.

- Vi var i Den Dominikanske Republik i 2014, efter August blev født, og boede på Nordkysten, hvor der ikke var så mange turister. Og kulturen, befolkningen og de lange, øde og smukke strande tændte igen drømmen om at skabe en tilværelse under varmere himmelstrøg - og om at have vores eget lille hotel, fortæller Thomas Erichsen.

Parret fandt en mindre strandgrund til salg, indledte dialog med en mægler og opstillede en business case:

- Vi havde fat en dominikansk bank og fik estimater fra to lokale entreprenører, men det blev for dyrt og for usikkert, så det blev aldrig rigtig til mere end det.

Men drømmen levede videre, og i foråret 2018 blussede det hele op igen.

På research ”on location”

- Jeg begyndte at google lidt på hoteller i de områder, vi havde besøgt og holdt af. Og der dukkede en mulighed op, som var økonomisk inden for rækkevidde.

Og hvad gjorde I så?

- Ja, så besluttede vi at tage på en firedages researchtur, hvor vi besøgte hotellet og den lokale skole, mødtes med mægler, bank og entreprenører, så vi havde en helt konkret forståelse af hotellets stand, og hvilken investering, det ville kræve.

- Siden arbejdede vi med bank, mægler og advokat og fik udarbejdet en business case. Så vi gav og fik accepteret et bud i løbet af august 2018.

Men så nemt skulle det ikke gå.

- Vi kunne ikke blive enige om overtagelsesdatoen, så på det tidspunkt kom vi igen ikke videre, men nu var der for alvor sat gang i drømmen, og beslutningen var i princippet taget.

Dialogen fortsatte på mail med mægler, bank og advokat, men det var svært:

- De spurgte hele tiden efter noget nyt eller andet end det, vi havde leveret. Det var, og er stadig, utrolig svært at få et klart billede af, hvad de har behov for af information, fortæller Thomas Erichsen og tilføjer:

- Tilsvarende var finansieringen baseret på, at vi solgte vores hus, og så længe vi ikke havde gjort det, var det svært at overbevise banken.

Men så var det, du kørte over Storebæltsbroen?

- Ja, det var der, jeg tænkte: Hvorfor gør vi det ikke bare? Og det gjorde vi så.

Øv. Hvor er det fedt

Hvordan reagerede familie, venner på jeres beslutning?

- De har heldigvis været meget forstående og støttende, selvom de er kede af, at vi og specielt børnene flytter så langt væk.

- Gennemgående har vi oplevet den sammen reaktion alle steder fra. ”Wow hvor vildt og spændende. Men øv, at I rejser væk.”

Hvad var reaktionen på bureauet?

- Alle var søde og forstående, men mange var også ærgerlige. Og det sætter jeg naturligvis stor pris på. Jeg er glad for de tilkendegivelser, jeg har fået fra kunder, kollegaer og medarbejdere.

- Det betyder meget og giver også forhåbning om, at der kunne være et liv i branchen, hvis tingene ikke går som forventet, og vi kommer tilbage på et tidspunkt.

Der gik lidt tid, inden I fortalte det til børnene?

- Ja, vi havde jo Til Salg-skilt på huset, så børnene vidste godt, at vi skulle flytte, men bare ikke hvorhen. Og i slutningen af november kunne vi mærke, at det fyldte meget for især Anna, at vi skulle flytte.

- Så vi besluttede at fortælle dem, hvad vi skulle, selvom det stadig ikke var meldt ud på DDB. Vi ville gerne have noget konkret, så vi besluttede at bestille flybilletter og booke et hus i seks uger, så vi havde en base at starte på.

- Vi viste dem huset, og de var straks klar på ideen. Der var pool, og det så lækkert ud, så det var jo ikke så svært at sige ja til. De efterfølgende måneder var der selvfølgelig meget snak om det, og specielt Anna synes, det var svært at skulle sige farvel til klassen. Men den første tid er gået virkelig godt.

Har kun købt enkeltbilletter

Siden familien landede på den caribiske ø, 7.857 kilometer fra København, har begivenhederne stået i kø: Boligskifte på grund af byggekaos, skolestart for Anna og August, et tandlægebesøg, Semana Santa (Påske) - og kig på et nyt hotel:

 - Nu har vi været her i et stykke tid, og vi er ved at få en hverdag op at køre med skole og institution.

- Hvad angår hotel, så blev det ikke til noget med det første hotel, vi kiggede på, men vi har nu givet et bud på et andet. Den kommende tid vil vise om vi kan blive enige om prisen, og om vi kan få banken med til at finansiere det. Hvis alt går vel, overtager vi det til september.

Ligger det i kortene, at I vil vende tilbage til Danmark på et tidspunkt?

- Vi har kun købt enkeltbilletter, så det er ikke planen at tage tilbage. Vi har solgt hus og biler, købt seks kubikmeter langtidsopbevaring og er rejst afsted med seks kufferter. Men vi må jo se, hvad tiden bringer.

Har I planer om at besøge Danmark ind imellem?

- Jeg vil sige det sådan, at vi ikke har nogen planer om ikke at besøge Danmark, men vi har heller ikke planlagt første besøg. Måske bliver til sommer næste år? Vi ved det ikke.

Hvad kan få jer til at droppe jeres nye liv i Den Dominikanske Republik?

- Hvis det ender med, at vi ikke trives. Her er det først og fremmest børnene, vi skal have til at finde en ny hverdag og nye venner, som de er trygge ved og glade for.

- Det er heldigvis startet rigtig godt, og vi håber selvfølgelig, at det vil blive ved med at være godt.

- Derudover skal vi jo lykkes med en eller anden form for forretning på et tidspunkt, så vi har noget at leve af. Men vi tror på det, så det skal nok lykkes.

Den uundværlige scooter

Efter familien Erichsens ankomst til Den Dominikanske Republik viste det foretrukne transportmiddel rundt i lokalområdet sig at være - en scooter.

På familien Erichsens blog ”Vores Dominikanske Eventyr” skriver Malene Erichsen den 4. april:

- Den nemmeste måde at komme rundt på er helt klart scooters! Så det skulle vi da prøve. De andre dage har Thomas og jeg gået og ungerne har haft deres løbehjul, så i dag fik vi lidt mere fart på. Susede et par timer langs kysten på fine veje, og stoppede ind hvor vi ville for at bade og nyde solen.

- Scooter livet er klart godkendt af os alle, og de bliver lejet igen!

Et tandlægebesøg

Somme tider opstår situationer, man ikke lige havde set komme. Fx knækkede Malene Færch kort efter ankomsten til Den Dominikanske Republik en tandkrone. Uheldigt, når man lider af tandlægeskræk.

Om den oplevelse skriver han på bloggen den 16. april:

- For et par måneder siden fik jeg en porcelænskrone på en kindtand … Jeg var hos tandlægen i Danmark, ingen vi rejste, for at få alt tjekket igennem, så jeg ikke behøvede at tænke på tænder som det første. Derfor gik jeg HELT I SORT, da jeg forleden aften stod med min krone i hånden herude.

- Det var op til weekenden, og alt var lukket og jeg havde jo sket ikke fået forhørt mig endnu på hvem/hvad/hvor! Jeg er medlem af en Facebook gruppe “Everything in Las Terrenas” og fik hurtig hjælp til en god engelsktalende tandlæge i byen.

- Susede afsted på scooteren et par dage efter med min dyre porcelænskrone i solbrille-etuiet til tandlægen. Den sødeste unge tandlæge tager imod mig, griner af min tandlægefrygt og synger for mig, imens hun limer min skide tand på plads.

- 25 minutter efter og 133 kroner er jeg på vej hjem igen med den bedste oplevelse ever

Hvad med skolen?

Hvad med skolen?

Bilkøb

Bilkøb