iconfinder_palm_tree_70875.png

Hej

Velkommen til vores blog, hvor vi fortæller om vores oplevelser i bestræbelserne på at etablere en anderledes tilværelse under varmere himmelstrøg i Den Dominikanske Republik.

Hotel knas

Hotel knas

Så er det vist tid til en opdatering på vores hoteljagt.

Vi blev enige om en pris på er hotel i Las Terrenas i slutningen af maj, men så tog det rigtig lang tid at få Letter of Intent (dokument der beskriver rammerne for aftalen) på plads, dels fordi vores advokat var langsom og dels fordi deres advokat (som er gift med ejeren) var på jagt efter en anden type aftale.

Det resulterede i, at vi skiftede advokat og så kom der skub i tingene. Vores nye advokat fik lavet en salgsaftale på en uge, hvor hun var i dialog med deres advokat undervejs, så den var klar til underskrift fra begge parter.

Det har imidlertidig trukket noget ud og nu viser det sig så at ejeren skal gennemgå tre knæoperationer og have en protese, hvilket er lidt kompliceret grundet generelt dårligt helbred (sukkersyge, stress og overvægt). Det gør hende nervøs (og nok lidt mentalt ustabil?!?), hvilket så betyder at hun ikke vil forpligte sig til en salgsdato og dermed et salg på nuværende tidspunkt... Lidt en streg i regningen med al den energi og de penge vi trods alt har brugt på at udarbejde vores case indtil videre.

Vi har besluttet, at fortsætte med bankprocessen, da vi "endelig" har fået lavet vores business case på Spansk og har fået opstillet og revideret vores personlige økonomi for 2018 og 2019 på Spansk. Vi håber således på, at vi kan få en kreditgodkendelse, så vi i det mindste har den på plads, når vi kommer lidt længere frem.

Derudover vil vi lægge op til et møde/snak med ejeren, når vi kommer tilbage fra vores rejse, så vi bedre kan forstå hendes motivationer og barrierer. På det tidspunkt er hun også længere i hendes proces (i hvert fald mentalt), så vi kan prøve at give hende tryghed omkring en evt. handel.

Endelig kigger vi naturligvis mere aktivt på alternativer og der har vores rejse indtil videre givet rigtig god inspiration og indsigt.

Vi er ærgerlige, skuffede, frustrerede, men også ved godt mod med øjenene på bolden og på nye muligheder. 🤗

Mountains…o´…Mountains (roadtrip del 1)

Mountains…o´…Mountains (roadtrip del 1)

Hvordan holder vi ferie…når vi jo nærmest er på ferie?!