iconfinder_palm_tree_70875.png

Hej

Velkommen til vores blog, hvor vi fortæller om vores oplevelser i bestræbelserne på at etablere en anderledes tilværelse under varmere himmelstrøg i Den Dominikanske Republik.

Santo Domingo

Campinglivet blev udskiftet med køretur på 8 timer til hovedstaden Santo Domingo.

public.jpeg

Santo Domingo var lagt ind som et stop på køreturen til næste sted og med mulighed for et praktiske dage med shopping og plader på bilen. Men det viste sig også, at blive et kærkomment afbræk i oplevelsesstrømmen og opladning til sidste etape.

Vi havde booket et klassisk storbyhotel, og vi nød alle godt af et lækkert værelse med aircon, god bruser og masser af varmt vand til at vaske hår i. Hotellet havde kæmpe pool område, og vi fandt os virkelig godt til rette. Vi valgte at blive 5 dage og bruge dem på absolut ingenting ud over praktik og afslapning. Inklusiv et par Mall ture, for vi skulle lige tømme Zara da alle garderober trængte til opdatering.

public.jpeg

5 dage er længe at bruge i Santo Domingo, men vi havde brug for at sove og slappe godt af efter 3,5 uge på rundtur og alle de indtryk turen giver os. Så opladningen var velfortjent, og så havde jeg lige brug for at komme mig helt ovenpå en klam parasit infektion i maven. 7 dage med feber og diarré tager livet af én i varmen.

Hjælpen er hurtig og effektiv (altså hvis man kan betale) i Den Dominikanske. Men jeg blev ramt af maveonde som så mange dominikanere også rammes af, desværre! En parasit i tarmene og man bliver virkelig ramt med diarre, opkast og feber. Den er svær at undgå, da den kan findes i mad, på frugt, på vandflasker etc. Men medicinen hjalp mig hurtigt på benene igen. Den kan være farlig for de lokale, da de ikke har sygesikring og penge til medicinen. Jeg betalte for skadestuen og medicin små 5.000 pesos(650kr). Mindsteløn for en dominikaner pr. måned er 10.000 pesos(1300kr), så de har ikke mulighed for lægehjælp på samme måde.

Efter nogle gode dage i Santo Domingo, var vi alle klar til nye oplevelser og eventyr på Nordkysten.

public.jpeg
Tilbage til kysten (roadtrip del 2)

Tilbage til kysten (roadtrip del 2)